Tag: natteroderi

Kærligheden

Kærligheden fylder. I virkeligheden nok for lidt. I hverdagen. Den kommer til udtryk i ord. En sjælden gang blomster. Ofte blot underforstået. Misforstået. I hverdagen. Kærligheden er i virkeligheden størst når vi undgår at gå for meget i vejen for hinanden. Herhjemme måles kærligheden især om natten. Konen vågner. Mangler søvn. Jeg giver ungerne skylden. Men hun står fast. Jeg snorker. Kræver handling. I et desperat forsøg på at bevare gnisten i sengen inviterer vi teknologien indenfor. Det hele føles lidt kantet og klodset. Ligesom kærligheden. Men håbet lever.

Kærligheden fylder. I virkeligheden nok for lidt. I hverdagen. Den kommer til udtryk i ord. En sjælden gang blomster. Ofte blot underforstået. Misforstået. I hverdagen. Kærligheden er i virkeligheden størst når vi undgår at gå for meget i vejen for hinanden. Herhjemme måles kærligheden især om natten. Konen vågner. Mangler søvn. Jeg giver ungerne skylden. Men hun står fast. Jeg snorker. Kræver handling. I et desperat forsøg på at bevare gnisten i sengen inviterer vi teknologien indenfor. Det hele føles lidt kantet og klodset. Ligesom kærligheden. Men håbet lever.

Madrassen

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

#provinsfar