
…..hvad kan det ikke blive til i 2023….

…..hvad kan det ikke blive til i 2023….

En god måde at starte det nye år på…

Væltede glas. Toiletbesøg. Kold mad. På mange måder adskilte nytårsmenuen sig ikke synderligt fra hverdagen. Lige med undtagelse af serpentiner og konfettirør. Den eneste forret ungerne gad at indtage.

Forsøger at gemme mig. Bag en håndfuld raketter. Hundelufter. Løber. Nabo. Alle blikke synes at følge min gang. Til og fra bilen der efterhånden er fyldt op med krudt. Og unger. Har de voksne fra pressemødet ikke lige sagt at man skal skrue lidt ned for festen. Blive hjemme. Fejre nytåret med de allernærmeste. Selv hunden ryster på hovedet. Skrue ned for festen. Ordene rammer mig. I år. Hvordan. Hvis vi gør som Søren og Mette siger bliver det jo bare den samme fest. Som de sidste mange år. Har derfor købt mig fattig. I raketter. Et forsøg på at gøre det lidt anderledes end vi plejer. Godt Nytår. Også til hundelufteren….

Noget tyder på at det nye år kommer til at byde på omvæltninger. Den ældste skal starte i skole. Efter sommerferien. En ny tilværelse med faste mødetider. Hver morgen. Tanken skræmmer. Vi er pressede nok i forvejen. Har af samme grund været kaldt til samtale i institutionen. Som jeg husker det var der kun gode ting at sige. Om min lille pige. Sidder alligevel og læser om krav til skolebørns færdigheder. Listen er lang. Der er flere af punkterne jeg ikke forstår. Det kræver vist at konen træder til i løbet af foråret. Ellers når vi det ikke. Klar. Parat. Skolestart. Godt Nytår.