Tag: Patriark

Byggeprojekt

IMG_5446

Der er noget helt specielt ved at være i sommerhus. Selv en kort tur. Efterlader på en måde altid en del af sig selv. Når man rejser hjem. Sol. Ro og minder. Bare smide sig henkastet i en strandstol. I ved. Den klassiske slags. Sidst på eftermiddagen. På den nyåbnede cafe. Skal prøves af. Stolen kollapser. Klemmer. Nej. Klipper. Nu ligger den så dér. Fingeren. Eller en del af den. På terrassen. Mellem tyske turister og perlegrus. Flytter mig. Lidt forlegen. Vil helst ikke forstyrre. Tyskerne. Halvvejs igennem deres jordbærtærter. Ender på et sygehus. I provinsen. Sandwich. Skinke og ost. I den ene hånd. Finger. I den anden. En læge hiver knibtangen frem. Bider lidt ekstra af. Nu har man pludselig for meget. Finger. Ligner han sjusser sig frem. Fuldstændig som at se sig selv. Med byggeprojekter i hjemmet. Sjusser mig frem. Håber på det holder. Jo, der er noget helt specielt ved at være i sommerhus. Selv en kort tur. Efterlader på en måde altid en del af sig selv. Når man rejser hjem.

Provinsfar

Reunion

F24

Fest med den gamle klasse. Folkeskolen. Ikke set hinanden i 20 år. Nu skal det være. Nettoposen. Fyldt. Med øl. Ligesom i gamle dage. Måske ikke med de helt billige. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme. Kroppen fyldes af lige dele spænding. Og frygt. Frygten for gensynet. Ansigt til ansigt. Med sig selv fra dengang. Lokalet skal lige varmes op. Paraderne er oppe. Høflighedsfraserne overstås. Rollerne. På den ene side de samme, men følelserne nogle andre. Langsomt. Mere afslappet. Latter. Gensyn. Forundring. Minderne. Fælles. Men huskes forskelligt. Nu. Paraderne nede. Lokalet varmet op. Danser. Så sveden hagler. Hele natten. Glemmer alt om realkreditlån. Bleskift. Og medarbejderudviklingssamtaler. Et øjeblik. Nettoposen er tom. Sætter mig på en bænk. Ved byens tankstation. På vej hjem. Skal lige fordøje oplevelsen. Småberuset. Og forelsket. I minderne. For første gang i umindelige tider ser jeg solen stå op. Den gamle knæskade niver lidt. Oven på dansegulvet. Man er vel blevet ældre. Mere magelig. Men alligevel. Princippet er det samme.

Provinsfar

Medova

Medova02

Kender I det der med at man går forbi Medova-teen i Netto. Tænker utroligt at den stadig eksisterer. Pludselig. Sat tilbage. Til boller med tandsmør. Under rødbøgen. Solen skinnede altid hos mormor. På gården. Rødgrød. Kattekillinger. Picnickurv i marken. Morfar. Altid i gummistøvler og skævt smil. Radioavis. Middagslur. Fodre. Harve. Igen. Boller med tandsmør. Badekar. Æggeblomme i håret. Håndmadder og ost til aften. Tandsmør. Te i porcelænskande. Lykkehjulet. Ham Bengt Burg er nu meget sjov. Sover. Mormor i lænestolen. Morfar i sofaen. Vågner. Stadig i Netto. Nu med Medova i kurven.

#Provinsar

Den store vandring

Den store vandring03

Bølgen kommer to gange om året. Efterår. Og nu. Forår. Som den store vandring af gnuer og zebraer på tværs af den afrikanske savanne. Horder af småbørnsakademikere der rykker fra det indre København. Alle søger samme vej. Drømmen om hus. Have. Frihed og overskud i hverdagen. De fleste når aldrig drømmen. På den anden side af den grågrønne. Grumsede. Ring 3. De bliver alle slugt. Af Hvidovre. Af ladcykler og Hay-møbler der bider sig fast. Og de giver ikke slip. Bølgen ebber ud. Men til efteråret starter det igen.

Provinsfar

Byvandring

Rundetårn

Sjovt. Kun et år. Cirka. Siden man flyttede fra hovedstaden. Nede med brokvartererne og de rigtige cafeer. Spillesteder og street food festivaller. En sjælden gang tilbage. I weekenden. Nu kun på besøg. Allerede distanceret. På en måde. Tager mig selv i at stå. Nu som turist. Del af en byvandring. Rundetårn og omegn. Med tætsiddende rygsæk. Og praktiske sko. Smuttur forbi Kødbyen. På vej hjem. Husker det som hipt. I dag. Nærmest vendt på en tallerken. Man bliver jo ikke engang mæt. Som man siger: Ingen god historie er nogensinde startet med at nogen har spist en salat.

Provinsfar