I min verden spiser man tvebakker til sin koldskål. Konen siger jeg er mærkelig. Men sådan gjorde vi altid hos mormor. Som forret. Inden frikadellerne. Kogte kartofler. Brun sovs. Og agurkesalat. Det kan ikke være anderledes…
OPDATERING:
Lavede en lille trykprøvning på Instagram forleden….Den viser at vi er i fåtal. Os med tvebakker. Men vi er dog nogle stykker. Skud ud til jer!
Endelig en dag uden unger. Med overnatning. Hvad skal man lave. Det er lige meget. Bare kør. Så det gør vi. Til koncert. I det svenske. Længe siden så rusten skal lige bankes af. Står tæt. Føles rart. Omend omringet af mænd med dødningehoveder på overarmene. Beslutter mig for at lade læbepomaden blive i lommen. Bag os står et træt ægtepar. De orker ikke at pille ørepropperne ud mellem opvarmning og hovednummer. Virker som om der er blevet sagt hvad der skal siges imellem dem. Tørsten indfinder sig. Midt i Sverige. Så alkoholen skal drikkes i et særligt område. Føler mig bandlyst. Bag toiletterne. Gemt væk som en anden ryger. Sluger min øl imens forventningen stiger. Ikke til mig, men til aftenens hovednavn. How are you feeling Gothenburg? 60.000 brøler og jubler. Jo tak, men det kniber faktisk lidt med lænden nu du spørger. Vi er nogle stykker når jeg kigger rundt. Os mænd på knap fyrre. Bukker forover på skift. Ikke beruset men for at redde ryggen. Solen står lavt på den svenske sommerhimmel. Så kan intet se. Udover manden med dødningehovedet. Han skråler. Højest. Ed Sheeran fan ind til benet. Fuck it. “…Darling just dive right in. And follow my lead…”
#provinsfar
7000 kilometer kystlinje.
Godt og vel. Og så vælger man at bosætte sig.
I bunden af bugten.
Der hvor havet slår ind.
Med alt godt. Fedtemøget.
Kæler sig igennem ens tæer.
Men hvad.
Himlen er høj. Og ungerne vil bade.
Vi gør det!
#provinsfar
Er faret vild. I Gøteborg. På jagt efter en koncert. GPS’n på overarbejde. Beregner ny rute. Igen. Er der egentlig et maksimum for den slags. Den blide kvindestemme begynder at lyde skinger. Jeg snerrer tilbage. Konen tager det pænt. Hun har efterhånden vænnet sig til stemningen når vi er på bilferie…
#provinsfar
På det lokale dyrskue. Traktortræk. Candyfloss. Og 90’er hits. I lange baner. Det omvandrende tivoli. Datter og nevø drøner rundt i rutchebanen. Alene. For første gang. Alene fordi det er for dyrt. Havde kun to billetter tilbage. Fortryder i det skroget sætter i gang. Skramler. Snurrer. Larmer. Skriger. Mest mig. Ungerne griner. Dyrskue. Årets højdepunkt. Ikke mange dyr vi får set. Altså udover giraffen her. Han er til gengæld også et hit. Koster en formue. Men et hit. Så skidt.
#provinsfar
Datteren er syg. Høj feber. Vil kun ligge på sofaen og se Ramasjang. Så bliver hjemme og plejer. Med brikjuice og rosiner. Til gengæld er trampolinen ledig! Hopper. Uforstyrret. Kigger ind til ungerne. Henover frokost.
#provinsfar
Hvor langt må man egentlig bevæge sig fra matriklen? Som med alt andet skubber grænserne sig når det første skridt er taget. Og hvor langt er det skridt. Egentlig. I træsko? Det starter med en erkendelse. Om at de kunne være rare at have. Julegaven. Bare lige til at stikke i. Om foråret. For at bære skraldet ud. Dernæst haven. Hele sommeren. Men kun bagved, hvor ingen kan se. Mens man slår græsset. Til at feje blade af fliserne. Igennem efteråret. Vinden blæser op. Hele vinteren med klapvogn i den lokale park. Kun lige rundt om hjørnet. Med gru venter næste forår, hvor jeg ser mig selv stå nede i Kvickly. Fordi det er praktisk.
#provinsfar
Far. Barn. Elite
Kan I mærke det
Smager af noget
Gymnastik. For 2-4 år
Det er ikke for sjov
Eller. Det handler vist mest om storytelling
Sælge konceptet. Om fejesving en lørdag morgen
Til de skeptiske fædre
I virkeligheden mest en hyggeklub.
Ungerne leger. På trampolin. Ribbe. Madras
Alt imens fædrene opdaterer. Hinanden
Om weekenden og de vigtigste fodboldresultater
Far. Barn. Elite
Det er ikke for sjov
Mødre ingen adgang
Gisp
Nævnte instruktøren lige noget om en opvisning?
#provinsfar
Provinsfar 