Tager som regel toget på arbejde. Orker ikke bilen. Mister tålmodigheden. Det eneste man hører er sig selv råbe af de andre trafikanter. Igennem et lukket vindue. For meget kø. Det giver mig ikke noget. Pendleriet. Med mindre det er med tog. Her får man det råt. Ufiltreret. En mand i 40’erne sætter sig. Lukker øjnene. Forceret og med sammenbidt pande. Han prøver at finde roen, men det virker ikke. Må åbne endnu en øl. Dåse. Drikker indtil alkoholen får overtaget. Hovedet lander på skulderen af kvinden ved siden af ham. En kvinde i 30’erne. Sidder. Inden vi andre stod på. Med tasken på skødet og ryggen ret. Påtaget. Gemmer sig bag solbrillen. Ringer til skolen mens kupeen følger med i spænding. Knægten skal gå klassen om. Koncentrationen driller. Kontrolløren venter utålmodigt mens kvinden raser ud over for rektor. Fortsætter sin mission. Kort eller billet. En mand i 60’erne. Kridhvidt hår. Nystrøget skjorte. Sko. Velplejet. Nydelig. Men ansigtet er tomt. Knuger et brev han lige har trukket op af inderlommen. Kære. Skriver fordi hun ikke vil tale med ham. Han forstår ikke hvad han nu skal gøre. Han sender ikke brevet med tro på at det hele bliver godt. Igen. Blot et håb om at kærligheden og tilliden trænger igennem. En dag. Læner mig tilbage ind mod vinduet og kigger ud. Tænker på min egen uge. Mand i 30’erne. To børn. Søvnen mangler. Ungerne vil ikke spise deres morgenmad hurtigt nok. Far skal nå et tog. Det var vist det. Her får man det råt. Ufiltreret. Pendleriet.

@provinsfar