
Tag: provinsfar
Margueritruten
Er begyndt at vælge landevejen. Når jeg skal ud at køre. Konsekvent. For meget trafik på motorvejen. Hellere omvejen. Skal opleve noget. Sædet helt tæt på rattet. Lidt ligesom de gamle. Har accepteret at det går den vej. Kører med vilje også lidt for langsomt. Altid lige under det tilladte. Men det handler nu mere om at irritere dem der kører helt tæt. Vil overhale. Masser af blink. Vink. Dytten bagfra. Søger det. Elsker det. I skarp kontrast til min kone. Hun kører ræs. Hidsigt. Men hun er også vokset op på landet. Sådan rigtigt på landet. Der gør man åbenbart sådan noget. Det er godt vi ikke har to biler. Vores forhold ville ikke overleve hvis vi mødte hinanden i trafikken.
#provinsfar
Pottetræning
Er gået i gang med pottetræning. Derhjemme. Indrømmet. Har nok trukket den lidt for længe. Ikke haft overskuddet. Men står her altså nu. Fremskridt. Spændende. Datteren. Hun tisser. Og mere til. Så fint. Alle steder. På gulvet. Under bordet. Henover legetøjet. Foran anlægget. I sofaen. Ret ofte faktisk. I sofaen. Gæsterne kigger forbi. I deres moderigtige outfit. Og sætter sig. I sofaen. Beslutter mig for ikke at sige noget.
#provinsfar
Small talk
Arbejde. Snakken over frokost. Med kollegaer. Konfirmation, forældrekøb og pensionsafkast. Samme emner. I otte år nu. Kender I det? Måske derfor man har holdt så hårdt fast i fodboden. Nede med de unge. Gutterne. Masser af røg og snak om damer. Er godt nok blevet til ham de kalder for gamle. Men selvfølgelig stadig cool. Det klart. Det værste er dog. Når jeg sidder der. Prøver at følge med i snakken om Tinder. Hive og Mokai. Det eneste der bliver ved med at poppe op i hovedet. Hvor meget skal man egentlig begynde at spare op. Til konfirmation, forældrekøb og pension?
P.S. Nej det er ikke Meyers vi dyrker her i kantinen…
#provinsfar
Livet som expat
Krebinetter
Hjemme hos svigerfamilien. Igen. Snubler. Over trinnet. I gangen. Vælter. 90 kilo. Godt og vel. Uden at tage fra. Der ligger man så. Tungt. Efter endnu en lidt for stor portion. Krebinetter. Opbagt sovs. Skamkogte gulerødder. Flødeis. Kan ikke styre det. Mens håndboldkampen er i fuld gang inde fra stuen. TVet skruet lidt for højt op. I kender det. Så man slipper for at snakke med hinanden. Her ligger man så. Langs væggen fuld af jagtopsatser. Nedstirret. Kan ikke mærke mit ene ben. Som en slagen bestiger. På bjerget. Alene. Gad vide hvor længe der egentlig går. Om de overhovedet opdager hvor længe man har været væk.
#provinsfar
Dagligdag
….Mandag. Vågner tidligt. Morgenmad. Grød til den ene. Gryn til den anden. Bleskift. Madpakker. Gluten til den ene. Ikke den anden. Tiden løber. Afsted. I institution. Glemte helt at sige farvel. Til konen. SMS. God dag. Nedbrud i toget. Køreledning. Igen. Arbejde. Forsinket. Tramper i tastaturet. Bagkant. Afsted. Hjem. Nedbrud i toget. Køreledning. Hente unger. Står på trappen. Trætte. Gråd. Aftensmad. Mos til den ene. Ris til den anden. På tværs. Vil ikke spise. Kom nu. Sidste bid. Leg. I fem minutter. Bleskift. Nattøj. Putning. Historie. Godnatsang. Endelig stille. Fredag….
#provinsfar
Er curling det hotte?
Er i et dilemma. Hvornår skruer man bissen på? Siger fra. Stop. Overfor sine børn. Når de laver ballade. Lægger man ud med at fare i flint. All in. Nu stopper du!! For at lukke diskussionen. Eller curling-agtigt. Roligt. Behersket. Forstående. Tre. Fire. Fem gange. Uden at de reagerer. Indtil. All in. Nu stopper du!!
Kunne spare en masse tid…
#provinsfar
Ressourcespild

nemlig.com
Kender I det der med søndag morgen. Ungerne sover hos svigerforældrene. Skøn koncert natten før. Konen kører fra morgenstunden: “Husk nu at nemlig.com kommer mellem 09-10″…..jo jo. Lækkert. Så kan man liiige få sig en forlænget skraber…..Vågner. Panisk. Rejser sig tumultagtigt fra sengen. Det ringer vist på døren? Igen. Vedholdende, nærmest insisterende. Gisp. Nemlig! Griber brillerne. Mærker hjertebanken. Det ene ben i bukserne. Ned af trapperne. Dørklokken ringer igen. Nu bebrejdende. Prøver det andet ben i bukserne. Mislykkes. Glider. Sidste fire trin i rullefald ned mod hoveddøren. Et sidste ring. Kigger op fra gulvet. Liggende. Døren åbner. Langsomt. Der står hun. Hjemme igen fra mormor og morfar. Smiler: “Hej far! Hvorfor sidder dine bukser sådan der?”
#provinsfar