Tag: provinsfar

Tube uden låg

Håbet var at en lille måned i troperne ville lette dagligdagen. Ingen madpakker eller flyverdragter der overdøver morgenritualet. I stedet udsigt til klipklappere. Badeshort. Solbriller. Videre. Men det modsatte har vist sig. Møder i stedet dagen. Varmen. Med en allergisk reaktion. En økologisk solcreme sender mig til tælling. Faktor 30. Da hævelsen lægger sig hen af eftermiddagen må jeg til lægen. En tur i poolen har fjernet hørelsen. I øvrigt det tredje kontinent hvor øret kræver et lægebesøg. Sidst det skete var i Liberia. Hos en god ven bosiddende i Monrovia. Her placeres jeg på et stålbord. Vipper. Fanen skratter i baggrunden. Den lokale læge kigger opgivende på mig. Med en vis skepsis undrer jeg mig over at jeg skal have en lang, spids og brugt stålpind ind i øret. En udefinerbar, udtørret creme ligger på bordet. Tube uden låg. - Don’t worry. This is medicine made by the white man. Han griner. Lægen. Jager den spidse metalpind ind i øregangen på mig. Resterne af den udtørret creme følger samme vej. Seancen koster mig en formue. Men virker. Dag 2. Tilbringer dagen i sengen med opkast og dårlig mave. Jeg har boet næsten 10 år i troperne. Sammenlagt. Uden at det tilsyneladende har har gjort mig synderligt hårdfør. Skrøbelighed frem for alt. Dag 3. Solcreme. Øredråber. Mavepiller. Babypudder. Følsomme inderlår. Næsespray. Morgenritualet i troperne trækker ud. Resten af familien sidder tålmodigt og venter.

Håbet var at en lille måned i troperne ville lette dagligdagen. Ingen madpakker eller flyverdragter der dominerer morgenritualet. I stedet udsigt til klipklappere. Badeshort. Solbriller. Videre. Men det modsatte har vist sig. Møder i stedet dagen. Varmen. Med en allergisk reaktion. En økologisk solcreme sender mig til tælling. Faktor 30. Da hævelsen lægger sig hen ad eftermiddagen må jeg til lægen. En tur i poolen har fjernet hørelsen. I øvrigt det tredje kontinent hvor øret kræver et lægebesøg. Sidst det skete var i Liberia. Hos en god ven bosiddende i Monrovia. Her placeres jeg på et stålbord. Vipper. Fanen skratter i baggrunden. Den lokale læge kigger opgivende på mig. Med en vis skepsis undrer jeg mig over at jeg skal have en lang, spids og brugt stålpind ind i øret. En udefinerbar, udtørret creme ligger på bordet. Tube uden låg. – Don’t worry. This is medicine made by the white man. Han griner. Lægen. Jager den spidse metalpind ind i øregangen på mig. Resterne af den udtørret creme følger samme vej. Seancen koster mig en formue. Men virker. Dag 2. Tilbringer dagen i sengen med opkast og dårlig mave. Jeg har boet næsten 10 år i troperne. Sammenlagt. Uden at det tilsyneladende har har gjort mig synderligt hårdfør. Skrøbelighed frem for alt. Dag 3. Solcreme. Øredråber. Mavepiller. Babypudder. Følsomme inderlår. Næsespray. Morgenritualet i troperne trækker ud. Resten af familien sidder tålmodigt og venter.

Vindhastighed

På væggen står der at man ikke må smide papiret direkte i toilettet. Tropeøens kloaksystem kan ikke klare presset når Vesten kommer forbi. Og sætter sig. I stedet henvises der til skraldespanden. Det kræver sin mand for spanden står i modsatte hjørne. Med badeshorts om anklerne prøver jeg at samle tankerne. Solen bager ned på det lille blikskur. Sveden pibler. Løber. Salt i øjnene. Udenfor bruser bølgerne. To gekkoer standser et øjeblik deres dans efter myg. Loftet. Som om de afventer mit næste træk. Dansen om spanden. Fanen hakker. Cirkulerer varmen i det trange rum. Lugten. Bider i næsen. Vindhastighed 2. Det hele afhænger af hvad jeg gør nu. I dette øjeblik. Mange timer tilbragt. Alene. Med de tidlige versioner af iPhones. Paper Toss. Topscorer. Vis mig hvad du er lavet af….3...2...1….

På væggen står der at man ikke må smide papiret direkte i toilettet. Tropeøens kloaksystem kan ikke klare presset når Vesten kommer forbi. Og sætter sig. I stedet henvises der til skraldespanden. Det kræver sin mand for spanden står i modsatte hjørne. Med badeshorts om anklerne prøver jeg at samle tankerne. Solen bager ned på det lille blikskur. Sveden pibler. Løber. Salt i øjnene. Udenfor bruser bølgerne. To gekkoer standser et øjeblik deres dans efter myg. Loftet. Som om de afventer mit næste træk. Dansen om spanden. Fanen hakker. Cirkulerer varmen i det trange rum. Lugten. Bider i næsen. Vindhastighed 2. Det hele afhænger af hvad jeg gør nu. I dette øjeblik. Mange timer tilbragt. Alene. Med de tidlige versioner af iPhones. Paper Toss. Topscorer. Vis mig hvad du er lavet af….3…2…1….

Kun 388 sider tilbage

I dag formåede jeg at læse i min medbragte bog. Kan ikke huske hvornår det sidst er sket. Hele fem sider kun afbrudt af ledsaget toiletbesøg. Oppustning af badevinger. Konfliktmægling over strandlegetøj. Jagt efter muslingeskaller. Koralrester. Hentning af friskpresset juice til at dæmpe rastløsheden hos børn. Og voksne. Solkrem i rotation. Men jeg gjorde det!

I dag formåede jeg at læse i min medbragte bog. Kan ikke huske hvornår det sidst er sket. Hele fem sider kun afbrudt af ledsaget toiletbesøg. Oppustning af badevinger. Konfliktmægling over strandlegetøj. Jagt efter muslingeskaller. Koralrester. Hentning af friskpresset juice til at dæmpe rastløsheden hos børn. Og voksne. Solkrem i rotation. Men jeg gjorde det!

Kondens

Ligger her. På en strandstol. Lytter til bølgeskvulp fra det azurblå hav. I skyggen af svajende palmer mærker jeg den konstante lune brise mod det lettere solbrændte ansigt. Ungerne leger i vandkanten. Opslugte af at finde de helt rette korelstumper. Sandslot. Det eneste der rammer mig. Lige her. Nu. Er den iskolde kondensvand fra glasset med den friskpressede vandmelon. Juice. Drypper. Isner mit varme maveskind. Hver gang. Som en lille slags reminder om at idyllen kun er til låns...

Ligger her. På en strandstol. Lytter til bølgeskvulp fra det azurblå hav. I skyggen af svajende palmer mærker jeg den konstante lune brise mod det lettere solbrændte ansigt. Ungerne leger i vandkanten. Opslugte af at finde de helt rette koralstumper. Sandslot. Det eneste der rammer mig. Lige her. Nu. Er det iskolde kondensvand fra glasset med den friskpressede vandmelon. Juice. Drypper. Isner mit varme maveskind. Hver gang. Som en lille slags reminder om at idyllen kun er til låns…

Chiang Mai Belly

Lige så vidunderlig en spicy nuddelret er når den indtages på en plastikstol under den tropiske nattehimmel. Lige så ubehagelig er den når den kommer op igen. Et par timer senere. Med hovedet i et long drop. Lige til den disciplin foretrækker jeg nok det mere smagløse, danske køkken...⁠

Lige så vidunderlig en spicy nuddelret er når den indtages på en plastikstol under den tropiske nattehimmel. Lige så ubehagelig er den når den kommer op igen. Et par timer senere. Med hovedet i et long drop. Lige til den disciplin foretrækker jeg nok det mere smagløse, danske køkken…⁠

Stjerneskud

På jagt. Efter stjerneskud i den lokale park. I massivt søvnunderskud så tænker at jeg lige så godt kan blive oppe. Lidt endnu. En halv time med nakken tilbage. Ansigtet vendt. Halvvejs mod Karlsvognen. Og Cassiopeia. I mørket træder jeg i stort set lige så mange hundelorte som jeg ser stjerneskud. Tre styks. Begge oplevelser gør indtryk.

På jagt. Efter stjerneskud i den lokale park. I massivt søvnunderskud så tænker at jeg lige så godt kan blive oppe. Lidt endnu. En halv time med nakken tilbage. Ansigtet vendt. Halvvejs mod Karlsvognen. Og Cassiopeia. I mørket træder jeg i stort set lige så mange hundelorte som jeg ser stjerneskud. Tre styks. Begge oplevelser gør indtryk.

Godt Nytår

Noget tyder på at det nye år kommer til at byde på omvæltninger. Den ældste skal starte i skole. Efter sommerferien. En ny tilværelse med faste mødetider. Hver morgen. Tanken skræmmer. Vi er pressede nok i forvejen. Har af samme grund været kaldt til samtale i institutionen. Som jeg husker det var der kun gode ting at sige. Om min lille pige. Sidder alligevel og læser om krav til skolebørns færdigheder. Listen er lang. Der er flere af punkterne jeg ikke forstår. Det kræver vist at konen træder til i løbet af foråret. Ellers når vi det ikke. Klar. Parat. Skolestart. Godt Nytår.

Noget tyder på at det nye år kommer til at byde på omvæltninger. Den ældste skal starte i skole. Efter sommerferien. En ny tilværelse med faste mødetider. Hver morgen. Tanken skræmmer. Vi er pressede nok i forvejen. Har af samme grund været kaldt til samtale i institutionen. Som jeg husker det var der kun gode ting at sige. Om min lille pige. Sidder alligevel og læser om krav til skolebørns færdigheder. Listen er lang. Der er flere af punkterne jeg ikke forstår. Det kræver vist at konen træder til i løbet af foråret. Ellers når vi det ikke. Klar. Parat. Skolestart. Godt Nytår.

Madrassen

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

#provinsfar