Madrassen

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

Tre år. Så længe har jeg ikke sovet ved siden af min kone. Sat på spidsen. Måske. Men alligevel. En småbørnsfamilies lod. Ungerne kræver opmærksomhed. Amning. Opvågning. Mareridt. Tissepause. På skift. Der er dog sket noget på det seneste. Ungerne er holdt op med at vågne. Om natten. Ikke længere behov for mors bryst. Eller fars trøst. Det betyder at min kone og jeg er begyndt at finde hinanden. Igen. Hænderne ovenpå dynen. Nogen gange under. Det svinger lidt. Til gengæld har hun opdaget hvor meget jeg snorker. Så nu ligger jeg her igen. På madrassen. Inde hos ungerne. Sover som en drøm. Ligesom deres far.

#provinsfar

Indkøb med overskud

Handler ind og farer vild. I indkøbssedlen. Overblikket forsvinder et sted mellem ost. Og makrel i tomat. Diffunderer rundt. Forbi hylden med chokolade. Krokant. Mint. Fløde. Fyldte. Mørk. Hvid. Linser. Åkander. Tærter. Knas. Og karamel. Bilder mig sig selv at det ikke er nødvendigt. Trods mandagens abstinenser. Overskuddet vinder. Men forsvinder. Nogle timer senere på sofaen. Klokken er ungerne-faldt-langt-senere-i-søvn-end-forventet. Igen. Griber telefonen. Desperat. Handler ind på Nemlig. Overskuddet skal i hvert fald ikke få overtaget. I morgen.

@provinsfar