Vindhastighed

På væggen står der at man ikke må smide papiret direkte i toilettet. Tropeøens kloaksystem kan ikke klare presset når Vesten kommer forbi. Og sætter sig. I stedet henvises der til skraldespanden. Det kræver sin mand for spanden står i modsatte hjørne. Med badeshorts om anklerne prøver jeg at samle tankerne. Solen bager ned på det lille blikskur. Sveden pibler. Løber. Salt i øjnene. Udenfor bruser bølgerne. To gekkoer standser et øjeblik deres dans efter myg. Loftet. Som om de afventer mit næste træk. Dansen om spanden. Fanen hakker. Cirkulerer varmen i det trange rum. Lugten. Bider i næsen. Vindhastighed 2. Det hele afhænger af hvad jeg gør nu. I dette øjeblik. Mange timer tilbragt. Alene. Med de tidlige versioner af iPhones. Paper Toss. Topscorer. Vis mig hvad du er lavet af….3...2...1….

På væggen står der at man ikke må smide papiret direkte i toilettet. Tropeøens kloaksystem kan ikke klare presset når Vesten kommer forbi. Og sætter sig. I stedet henvises der til skraldespanden. Det kræver sin mand for spanden står i modsatte hjørne. Med badeshorts om anklerne prøver jeg at samle tankerne. Solen bager ned på det lille blikskur. Sveden pibler. Løber. Salt i øjnene. Udenfor bruser bølgerne. To gekkoer standser et øjeblik deres dans efter myg. Loftet. Som om de afventer mit næste træk. Dansen om spanden. Fanen hakker. Cirkulerer varmen i det trange rum. Lugten. Bider i næsen. Vindhastighed 2. Det hele afhænger af hvad jeg gør nu. I dette øjeblik. Mange timer tilbragt. Alene. Med de tidlige versioner af iPhones. Paper Toss. Topscorer. Vis mig hvad du er lavet af….3…2…1….

Buffet – igen

Det er skønt med ferie.⁠
Resort.⁠
Buffet døgnet rundt.⁠
Pandekager til morgen.⁠
French Fries til frokost.⁠
Og alt derimellem. Til aften.⁠
Eneste ulempe med den buffet.⁠
Er at man er oppe. På vandring.⁠
Hele tiden efter mad.⁠
Mens den anden.⁠
Holder øje med ungerne.⁠
Jeg har ikke snakket med min kone i en uge.⁠
Sådan rigtigt.⁠
Gad vide hvordan hun egentlig har det.⁠
Uhh…..de har vafler i dag! Den var ny.⁠⁠

Det er skønt med ferie.⁠
Resort.⁠
Buffet døgnet rundt.⁠
Pandekager til morgen.⁠
French Fries til frokost.⁠
Og alt derimellem. Til aften.⁠
Eneste ulempe med den buffet.⁠
Er at man er oppe. På vandring.⁠
Hele tiden efter mad.⁠
Mens den anden.⁠
Holder øje med ungerne.⁠
Jeg har ikke snakket med min kone i en uge.⁠
Sådan rigtigt.⁠
Gad vide hvordan hun egentlig har det.⁠
Uhh…..de har vafler i dag! Den var ny.⁠⁠

Kondens

Ligger her. På en strandstol. Lytter til bølgeskvulp fra det azurblå hav. I skyggen af svajende palmer mærker jeg den konstante lune brise mod det lettere solbrændte ansigt. Ungerne leger i vandkanten. Opslugte af at finde de helt rette korelstumper. Sandslot. Det eneste der rammer mig. Lige her. Nu. Er den iskolde kondensvand fra glasset med den friskpressede vandmelon. Juice. Drypper. Isner mit varme maveskind. Hver gang. Som en lille slags reminder om at idyllen kun er til låns...

Ligger her. På en strandstol. Lytter til bølgeskvulp fra det azurblå hav. I skyggen af svajende palmer mærker jeg den konstante lune brise mod det lettere solbrændte ansigt. Ungerne leger i vandkanten. Opslugte af at finde de helt rette koralstumper. Sandslot. Det eneste der rammer mig. Lige her. Nu. Er det iskolde kondensvand fra glasset med den friskpressede vandmelon. Juice. Drypper. Isner mit varme maveskind. Hver gang. Som en lille slags reminder om at idyllen kun er til låns