Salmesang

Kirkegang. Betyder salmesang.
Barnedåb. Vielse. Altergang.
Kald det hvad du vil.
Det hører sig ligesom til.
Fra menigheden begynder det at summe.
Bortset fra de helt stumme.
Overlader sangen til den aldrende kvinde.
Skråler som var hun kirkerummets fyrstinde.
Manden brummer imens han stirrer
På kvinden foran hvis stemme nu dirrer.
Ikke nødvendigvis bedårende.
Men en kunst hun har forfinet med årene.