Genåbning

Skolerne genåbner i dag. I hvert fald for de yngste. Datteren på seks må derfor afsted. Cykelhjelm og den alt for store skoletaske står klar. Det samme gør datteren. Spændt. Smiler over hele ansigtet som var det første skoledag. Igen. Det er dog med en vis gru at vi sender hende afsted. Ud af døren. Tanken om de mange ufærdige lektier tynger. Nu i rygsækken. Ungen gad ikke. Og forældrene havde hverken energien eller disciplinen til en måned med Teams-møder og hjemmeskoling. Den dårlige samvittighed nager. Tiltager efterhånden som vi nærmer os skolen. Konstaterer at børnene stadig skal afleveres udenfor. Forældre ingen adgang. Ånder lettet op. På den måde slipper jeg for at se datterens lærer i øjnene. Undskylde. Vi vinker farvel og jeg sniger mig hurtigt væk af den samme vej vi er kommet. Griber telefonen. Ringer til konen. Foreslår at vi øger den årlige indbetaling til børneopsparingen. Bare for en sikkerheds skyld. Så har datteren da noget at falde tilbage på. Hvis alt glipper...

Skolerne genåbner i dag. I hvert fald for de yngste. Datteren på seks må derfor afsted. Cykelhjelm og den alt for store skoletaske står klar. Det samme gør datteren. Spændt. Smiler over hele ansigtet som var det første skoledag. Igen. Det er dog med en vis gru at vi sender hende afsted. Ud af døren. Tanken om de mange ufærdige lektier tynger. Nu i rygsækken. Ungen gad ikke. Og forældrene havde hverken energien eller disciplinen til en måned med Teams-møder og hjemmeskoling. Den dårlige samvittighed nager. Tiltager efterhånden som vi nærmer os skolen. Konstaterer at børnene stadig skal afleveres udenfor. Forældre ingen adgang. Ånder lettet op. På den måde slipper jeg for at se datterens lærer i øjnene. Undskylde. Vi vinker farvel og jeg sniger mig hurtigt væk af den samme vej vi er kommet. Griber telefonen. Ringer til konen. Foreslår at vi øger den årlige indbetaling til børneopsparingen. Bare for en sikkerheds skyld. Så har datteren da noget at falde tilbage på. Hvis alt glipper…

FIS.K

Vores datter er startet i skole. Stråler som aldrig før så alt er godt. Nysgerrig. Vittig. Kreativ. Bogstaver der begynder at lande i den rigtige rækkefølge. Kan måske ikke tilskrives de første to dage i skole. Men alligevel. Vi gør hvad vi kan for at stimulere. Understøttte. Et nyt kapitel i livet som forældre. Et pres der synes at tynge. Især konen. Ser hende løbe rundt i haven. Med kridt. Tegne. Gestikulere. Tilføje K’er på alle de nye ord der vælter ud over fliserne. Sjældent har jeg set hende så engageret. Vores datter er startet i skole. Nysgerrig. Vittig. Kreativ...

Vores datter er startet i skole. Stråler som aldrig før så alt er godt. Nysgerrig. Vittig. Kreativ. Bogstaver der begynder at lande i den rigtige rækkefølge. Kan måske ikke tilskrives de første to dage i skole. Men alligevel. Vi gør hvad vi kan for at stimulere. Understøttte. Et nyt kapitel i livet som forældre. Et pres der synes at tynge. Især konen. Ser hende løbe rundt i haven. Med kridt. Tegne. Gestikulere. Tilføje K’er på alle de nye ord der vælter ud over fliserne. Sjældent har jeg set hende så engageret. Vores datter er startet i skole. Nysgerrig. Vittig. Kreativ…

Vinterdepression

Er taget på ferie. Barsel. Skal have brændt den sidste rest af inden den ældste begynder i skole. Til sommer. Hvor faste mødetider og skole-hjem-samtaler bliver nye kilder til stress i hverdagen. Men inden vi når så langt er vi flygtet til varmere himmelstrøg. En lille måned på den anden side af kloden. Håbet er at undslippe den snigende vinterdepression der presser sig på. Naivt. Måske. Men i år foregår den for første gang uden bleer. Og klapvogne. En helt ny oplevelse. Ferien. Inden jeg får set mig om vil jeg kunne sidde på en fortovscafe. Et sted. Nyde en croissant. Og en latte. Mens tøserne i min familie shopper. Noget tyder i hvert fald på at ungerne har det gen der skal til. Kan mærke vinterdepressionen langsomt fordufter. Glæder mig allerede nu til ferierne i fremtiden.

Er taget på ferie. Barsel. Skal have brændt den sidste rest af inden den ældste begynder i skole. Til sommer. Hvor faste mødetider og skole-hjem-samtaler bliver nye kilder til stress i hverdagen. Men inden vi når så langt er vi flygtet til varmere himmelstrøg. En lille måned på den anden side af kloden. Håbet er at undslippe den snigende vinterdepression der presser sig på. Naivt. Måske. Men i år foregår den for første gang uden bleer. Og klapvogne. En helt ny oplevelse. Ferien. Inden jeg får set mig om vil jeg kunne sidde på en fortorvscafe. Et sted. Nyde en croissant. Og en latte. Mens tøserne i min familie shopper. Noget tyder i hvert fald på at ungerne har det gen der skal til. Kan mærke vinterdepressionen langsomt fordufter. Glæder mig allerede nu til ferierne i fremtiden.

Godt Nytår

Noget tyder på at det nye år kommer til at byde på omvæltninger. Den ældste skal starte i skole. Efter sommerferien. En ny tilværelse med faste mødetider. Hver morgen. Tanken skræmmer. Vi er pressede nok i forvejen. Har af samme grund været kaldt til samtale i institutionen. Som jeg husker det var der kun gode ting at sige. Om min lille pige. Sidder alligevel og læser om krav til skolebørns færdigheder. Listen er lang. Der er flere af punkterne jeg ikke forstår. Det kræver vist at konen træder til i løbet af foråret. Ellers når vi det ikke. Klar. Parat. Skolestart. Godt Nytår.

Noget tyder på at det nye år kommer til at byde på omvæltninger. Den ældste skal starte i skole. Efter sommerferien. En ny tilværelse med faste mødetider. Hver morgen. Tanken skræmmer. Vi er pressede nok i forvejen. Har af samme grund været kaldt til samtale i institutionen. Som jeg husker det var der kun gode ting at sige. Om min lille pige. Sidder alligevel og læser om krav til skolebørns færdigheder. Listen er lang. Der er flere af punkterne jeg ikke forstår. Det kræver vist at konen træder til i løbet af foråret. Ellers når vi det ikke. Klar. Parat. Skolestart. Godt Nytår.