Tag: sommer

En hård negl

Intet nyt at berette fra fronten. Provinsen. Handelsbyen. Villavejen. Matriklen. Stuen. Sofaen. Den lettere intermistiske arbejdsstation. Mig og min bærbar. Tramper i arbejdsklaveret. Ligesom i går. I år. Sidste år. Omgivet af støvede potteplanter. Og ungernes brugte sokker der sorgløst ligger spredt henover stuegulvet. Den eneste lyd i lokalet er fingrenes dans på tastaturet. Hurtigt. Taktfast. Accelererer. Stopper brat. Bogstaverne lander i den forkerte rækkefølge. Så må tilbage og gentage sætningen. Flere gange. Fuld fart. Frem. Frem. Tilbage. Tastaturets klikken er nu øredøvende. Løfter hænder og blik. Neglene er blevet for lange. Igen. Længere end i går. Forsvinder ind i tanker om lyse nætter i sommerhuset. Den eneste tid på året hvor neglene vokser med samme iver. Dobbelt hast. Først nu indser jeg at det måske ikke er havgusen der får neglene til at vokse. Hurtigere. Snarere tiden der står stille. Dag. Uge. Måned. Det hele skete i går. I virkeligheden er der nærmest gået et år. Med dage der ligner hinanden. En blåmejse banker på ruden med sit næb. Istemmer rytmen fra mit tastatur. Hurtigt. Taktfast. Skålen med nødder er tom. Igen. Rejser mig. Smiler. Sender en lille hilsen retur. Fuglen er forlængst fløjet. Jeg vil gøre det samme så snart varmen vender tilbage. Mod sommerhuset. Med to prik i armen hvis alt går vel. Finde ro i at neglene vokser mens jeg intet nyt beretter fra fronten.

Campist i eget hjem

Ungerne vil sove i telt. Tænker vi hellere må teste inden vi går all in. Så vi drager på tur. I haven. En flok campister i eget hjem. Smart træk. Den ældste panikker nemlig da mørket sænker sig. Afviser telt og vil sove i egen seng. Forældrene må splitte op. Som så mange andre nætter vogter vi over hver vores unge.

Ungerne vil sove i telt. Tænker vi hellere må teste inden vi går all in. Så vi drager på tur. I haven. En flok campister i eget hjem. Smart træk. Den ældste panikker nemlig da mørket sænker sig. Afviser telt og vil sove i egen seng. Forældrene må splitte op. Som så mange andre nætter vogter vi over hver vores unge. Jeg stirrer på bålet mens konen trækker indenfor. Drikker en øl. To. Gløderne har gemt sig i asken inden jeg kravler i teltet. Sovepose. Kulden trænger sig på. Blottede skuldre. Supplerer med dyne mens jeg prøver at sno mig i den stramme sovepose. Hverken plads til arme. Eller ben. Desperat. Det hårde underlag tynger. Afviste luftmadras da konen spurgte. Enhver kan da sove på liggeunderlag. Timerne går. Kulden tager til. Den yngste vender sig uden at sovepose og dyne følger med. Så det gør jeg. Lukker ikke et øje. I stedet fanger jeg lydene. Udenfor. En avisdreng på knallert gasser op. Tæller. Gashåndtag. Postkasse. Gashåndtag. Postkasse. Noget tyder på at vejen hælder til den samme småborgerlige avis. Knallerten overtages af gæs. På træk. Sommeren er ved at vende. Skratter. Højt. Og hæmningsløst. Som en anden familie på vej sydpå synes de at diskutere indbyrdes. Bilferie. Uenighed om ruten. Trafikken. En iPad der løber tør for strøm. På bagsædet. Skal tisse. De to øl trænger sig på. Igen. Det samme gør det våde græs. Snor mig tre gange i soveposen. Kan ikke finde lynlåsen. Venter til det sidste med at stå op. Trækker pinen ud på det uundgåelige. Lister. Teltdugens lynlås knitrer. Skærer i ørerne. Uanset om man gør det langsomt. Eller hurtigt. Ungen vender sig men sover videre. Endelig overstået. Kravler ind i teltet igen. Mærker ryggen mod den våde teltdug. I det fjerne kan man høre motorvejen. Summer. Nærmest beroligende. Sover. Vågner. Avisbuddet drøner forbi. Igen. Ét langt kværn. Færdig med nattens rute. Jeg har mistet tiden men mærker temperaturen. Stige. I teltet. Må kæmpe mig fri af dyne og sovepose. Koger. Den tidlige morgensol har ramt haven. Ungen vågner. Campister i eget hjem. Vi går all in.

@provinsfar

200 skridt. Mindst

Møder en dreng på diget efter en dukkert. Hedebølge i sommerhuset. Kun lige fyldt fem. Drengen. Går alene da solen står højest på himlen. Kigger rundt mens jeg prøver at øjne en voksen. Ingen. Kun en enkelt hundelufter vandrer forbi i rask tempo. Kæmper for at følge med hunden.

Møder en dreng på diget efter en dukkert. Hedebølge i sommerhuset. Kun lige fyldt fem. Drengen. Går alene da solen står højest på himlen. Kigger rundt mens jeg prøver at øjne en voksen. Ingen. Kun en enkelt hundelufter vandrer forbi i rask tempo. Kæmper for at følge med hunden. Hvem lufter hvem? Drengen slentrer videre uden at se sig tilbage. Iagttager ham et par hundrede meter inden jeg kalder på ham. Sød dreng. Virker ikke synderligt påvirket. Han er bare ude at gå en lille tur. En hemmelighed for sin mor. Og bror. Mærker panikken brede sig. I mig. Knægten stadig ukuelig. Overtaler ham alligevel til at vende om mens jeg prøver at finde ud af hvorfra han er kommet. 200 skridt. Eller 1000. Mindst. Ifølge ham selv. Imens prøver jeg at bevare roen. Trasker ned på stranden med knægten i hælene. Lyshåret. Ingen lyserøde håndklæder i sigte. Ifølge drengen kan der sidde mindst tre på det håndklæde. Mor. Lillebror. Og ham selv. Ikke far. Han er rejst sydpå. Spørger det ene badehåndklæde efter det andet. Ingen har set en mor på jagt efter en forsvunden knægt. Som ringe i vandet spredes budskabet. Fra badehåndklæde til tæppe. Fra gummibåd til badedyr. Indstiller mig langsomt på en tur til campingpladsen mens vi venter på landbetjenten. I stedet spotter jeg en kvinde længere nede af stranden. Famler. Rådvild. Fra badedyr til gummibåd. Fra tæppe til badehåndklæde. Vores blikke mødes og jeg vinker beroligende tilbage. Peger på drengen der tålmodigt er fulgt i hælene. Med tårer trillende omfavner hun sin knægt. Sender et taknemmeligt blik. Jeg nikker. Siger at alt er godt og trisser langsomt mod sommerhuset. Varmt sand. Vender mig om og spejder efter knægten. Stadig i sin mors favn. Nu i det fjerne. Et tåre trænger sig på da jeg ser mine tøser lege i haven. Skal lige til at tale med store bogstaver. Ingen går nogen steder uden at sige det til mor. Eller far. Vælger i stedet at give dem et kram. Sætter mig på terrassen. Betragter deres leg. Fredfyldt. Et øjeblik. Indtil den ene har taget den andens legetøj. Eller var det omvendt. I hvert fald ender det i gråd. Også her må man finde en løsning. Dramaet fra diget får en lykkelig slutning. Dramaet i haven tegner til at trække ud.

Fiskenet

10 dage i sommerhus. På stranden. To gange dagligt. Forcerer klitterne i fuld oppakning.

10 dage i sommerhus. 
På stranden. To gange dagligt. 
Forcerer klitterne i fuld oppakning. 
Ekstra bleer. Solkrem. Strandlegetøj. 
Fiskenet. Tæpper. Håndklæder. 
Madpakker. Skiftetøj. Badevinger.
Drage. Gummibåd. Læhegn.
Trækvogn. Og cykler. Selvfølgelig.
Bygger sandslot. Og spiser is.
Sover som en drøm.
På den igen i morgen.
10 dage i sommerhus.

@provinsfar

Dukkehoved

eg har to døtre. Små. Men med hver deres meninger. Omvendt er jeg vokset op med to søstre. Med hver deres meninger. Jeg har derfor aldrig tænkt at det skulle blive noget problem at blive far. Til to piger.

Jeg har to døtre. Små. Men med hver deres meninger. Omvendt er jeg vokset op med to søstre. Med hver deres meninger. Jeg har derfor aldrig tænkt at det skulle blive noget problem at blive far. Til to piger. Synes jo jeg har set det meste hjemmefra. Men nu har jeg lige haft en ophidset og helt igennem tårevædet diskussion med min ældste datter. Farven på hårelastikken var forkert. Så nu slår det mig. Jeg ved i virkeligheden ingenting. Hver gang der var optræk til drama med mine søstre hev jeg enten hovederne af deres dukker. Eller løb ud og spillede fodbold indtil konflikten drev over. Dengang. Står med de samme overvejelser. Nu. Jeg ved i virkeligheden ingenting.

@provinsfar