Tag: sygdom

Corona – Dag 10

Dagene i isolation flyder sammen. Må i kælderen for at komme på toilettet. Med skiftetøj og tandbørste under armen lister jeg ud af terrassedøren. Kulden og mørket rammer mig. Benene begynder at ryste. Resten af kroppen følger trop. Imens står naboen og iagttager mig. Over hækken. Kan kun se silhuetten, men den orange glød fra hans cigaret lyser op. Skiller sig ud fra resten af julebelysningen. Overvejer om jeg hellere må fortælle at jeg overnatter i udestuen fordi jeg er smittet. Med corona. Ikke fordi min kone og jeg er uvenner. I hvert fald ikke denne gang.

Dagene i isolation flyder sammen. Må i kælderen for at komme på toilettet. Med skiftetøj og tandbørste under armen lister jeg ud af terrassedøren. Kulden og mørket rammer mig. Benene begynder at ryste. Resten af kroppen følger trop. Imens står naboen og iagttager mig. Over hækken. Kan kun se silhuetten, men den orange glød fra hans cigaret lyser op. Skiller sig ud fra resten af julebelysningen. Overvejer om jeg hellere må fortælle at jeg overnatter i udestuen fordi jeg er smittet. Med corona. Ikke fordi min kone og jeg er uvenner. I hvert fald ikke denne gang.

Corona – Dag 1

Coronaen har ramt. Mig. Hårdt. Må derfor isolere mig i udestuen. Herfra betragter jeg resten af familien på afstand mens jeg skiftevis fryser. Hoster. Og har hovedpine. På den anden side af glasdøren går livet videre. Mørket falder på, men udestuen lyser haven op. Som et andet akvarie følger de forbipasserende med fra stien. I provinsen er rygtet nemlig det eneste der spreder sig hurtigere end selve coronavirus. Der bliver holdt øje. Feberen raser i kroppen. Vil ud. Men hænger i. Det eneste jeg kan tænke på er mine unger. Om jeg mon har isoleret mig i tide så de slipper for at blive smittet. Og så selvfølgelig hvornår de logger af Netflix. Vi har begrænsning på hvor mange enheder der kan være på af gangen.

Coronaen har ramt. Mig. Hårdt. Må derfor isolere mig i udestuen. Herfra betragter jeg resten af familien på afstand mens jeg skiftevis fryser. Hoster. Og har hovedpine. På den anden side af glasdøren går livet videre. Mørket falder på, men udestuen lyser haven op. Som et andet akvarie følger de forbipasserende med fra stien. I provinsen er rygtet nemlig det eneste der spreder sig hurtigere end selve coronavirus. Der bliver holdt øje. Feberen raser i kroppen. Vil ud. Men hænger i. Det eneste jeg kan tænke på er mine unger. Om jeg mon har isoleret mig i tide så de slipper for at blive smittet. Og så selvfølgelig hvornår de logger af Netflix. Vi har begrænsning på hvor mange enheder der kan være på af gangen.