Tag: udestue

Corona – Dag 5.

Har brugt ugen på at sidde i gyngestol. Fra morgen til aften. I udestuen. Fjernsynet tændt. I baggrunden. Kun afbrudt af min dybe, tunge, rallende hoste. Forsøger at rejse mig hen på eftermiddagen men må droppe det igen. Har siddet forkert med ryggen. Sætter mig tungt tilbage i gyngestolen. Sukker. Konstaterer at jeg har fået et andet syn på livet. Om hvordan det sikkert kommer til at se ud når jeg bliver gammel. Lover mig selv at jeg skal løbe en lang tur lige så snart jeg er corona-fri.

Har brugt ugen på at sidde i gyngestol. Fra morgen til aften. I udestuen. Fjernsynet tændt. Lidt for høj. I baggrunden. Kun afbrudt af min dybe, tunge, rallende hoste. Forsøger at rejse mig hen på eftermiddagen men må droppe det igen. Har siddet forkert med ryggen. Sætter mig tungt tilbage i gyngestolen. Sukker. Konstaterer at jeg har fået et andet syn på livet. Om hvordan det sikkert kommer til at se ud når jeg bliver gammel. Lover mig selv at jeg skal løbe en lang tur lige så snart jeg er corona-fri.

Corona – Dag 1

Coronaen har ramt. Mig. Hårdt. Må derfor isolere mig i udestuen. Herfra betragter jeg resten af familien på afstand mens jeg skiftevis fryser. Hoster. Og har hovedpine. På den anden side af glasdøren går livet videre. Mørket falder på, men udestuen lyser haven op. Som et andet akvarie følger de forbipasserende med fra stien. I provinsen er rygtet nemlig det eneste der spreder sig hurtigere end selve coronavirus. Der bliver holdt øje. Feberen raser i kroppen. Vil ud. Men hænger i. Det eneste jeg kan tænke på er mine unger. Om jeg mon har isoleret mig i tide så de slipper for at blive smittet. Og så selvfølgelig hvornår de logger af Netflix. Vi har begrænsning på hvor mange enheder der kan være på af gangen.

Coronaen har ramt. Mig. Hårdt. Må derfor isolere mig i udestuen. Herfra betragter jeg resten af familien på afstand mens jeg skiftevis fryser. Hoster. Og har hovedpine. På den anden side af glasdøren går livet videre. Mørket falder på, men udestuen lyser haven op. Som et andet akvarie følger de forbipasserende med fra stien. I provinsen er rygtet nemlig det eneste der spreder sig hurtigere end selve coronavirus. Der bliver holdt øje. Feberen raser i kroppen. Vil ud. Men hænger i. Det eneste jeg kan tænke på er mine unger. Om jeg mon har isoleret mig i tide så de slipper for at blive smittet. Og så selvfølgelig hvornår de logger af Netflix. Vi har begrænsning på hvor mange enheder der kan være på af gangen.