Fortæl

Fortæl mig alt om din dag
Fortæl mig om din dag
Fortæl mig noget om din dag
Fortæl mig lidt om din dag
Fortæl mig én ting om din dag
Bare fortæl
Et eller andet….

Det er som om ungerne prøver at fortælle mig noget. Nemlig. Ingenting. Hverdag. Omvendt forstår de heller ikke når jeg skal forklare en dag med online møder, resultatkontrakt og forretningsmodeller. Vi spiser derfor vores aftensmad hurtigt. På den måde kan vi komme ud og gøre noget både far og barn kan forstå. Vandkamp og trampolin.

Fiskenet

10 dage i sommerhus. 
På stranden. To gange dagligt. 
Forcerer klitterne i fuld oppakning.

10 dage i sommerhus. 
På stranden. To gange dagligt. 
Forcerer klitterne i fuld oppakning. 
Ekstra bleer. Solkrem. Strandlegetøj. 
Fiskenet. Tæpper. Håndklæder. 
Madpakker. Skiftetøj. Badevinger.
Drage. Gummibåd. Læhegn.
Trækvogn. Og cykler. Selvfølgelig.
Bygger sandslot. Og spiser is.
Sover som en drøm.
På den igen i morgen.
10 dage i sommerhus.

@provinsfar