Tag: vinter

Rawplugs

Hvis jeg skal være helt ærlig. I virkeligheden har jeg nok brugt tiden fra mit seneste opslag, og til nu, på at samle overskud til at få lavet de huller. I væggen. Sådan føles det i hvert fald. Men nu hænger det der. Billederne. Og derfor er det også tid til et nyt opslag. Håber I alle har det godt. Godt Nytår.

Hvis jeg skal være helt ærlig. I virkeligheden har jeg nok brugt tiden fra mit seneste opslag, og til nu, på at samle overskud til at få lavet de huller. I væggen. Sådan føles det i hvert fald. Men nu hænger det der. Billederne. Og derfor er det også tid til et nyt opslag.

Håber I alle har det godt.

Godt Nytår

På vippen

Der var engang jeg kunne træne intensivt. Fire dage i løbet af ugen - og derefter spille to fodboldkampe på en weekend. Uden at blinke med øjnene. Det mener jeg egentlig stadig at jeg kan. Alligevel sortner det for øjnene. Og anstrengelserne overvælder min lår. De tre minutter jeg indtil videre har vippet med mine unger i løbet af ferien...

Der var engang jeg kunne træne intensivt. Fire dage i løbet af ugen – og derefter spille to fodboldkampe på en weekend. Uden at blinke med øjnene. Det mener jeg egentlig stadig at jeg kan. Alligevel sortner det for øjnene. Og anstrengelserne overvælder min lår. De tre minutter jeg indtil videre har vippet med mine unger i løbet af ferien…   

Snevejr

Elsker den nyfaldne sne. Roen sænker sig med i takt med hver fnug der daler. Kælk. Røde kinder. En snebold der flyver. Rammer. Smelter ned i den lille åbning mellem hue og jakke. Et øjebliks gys i nakken. Grin. Leg. Varm kakao. Sneen falder så det er med at komme ud. Hurtigt. Rydde fortovet inden naboen. Det eneste tidspunkt på året, hvor jeg føler jeg kan være lidt foran på hus- og havevedligehold. Signalere et overskud der ikke er der. Desværre smelter sneen hurtigt. Og med den. Illusionen. Men for en kort stund elsker jeg den nyfaldne sne.

Elsker den nyfaldne sne. Roen sænker sig med i takt med hver fnug der daler. Kælk. Røde kinder. En snebold der flyver. Rammer. Smelter ned i den lille åbning mellem hue og jakke. Et øjebliks gys i nakken. Grin. Leg. Varm kakao. Sneen falder så det er med at komme ud. Hurtigt. Rydde fortovet inden naboen. Det eneste tidspunkt på året, hvor jeg føler jeg kan være lidt foran på hus- og havevedligehold. Signalere et overskud der ikke er der. Desværre smelter sneen hurtigt. Og med den. Illusionen. Men for en kort stund elsker jeg den nyfaldne sne.

En hård negl

Intet nyt at berette fra fronten. Provinsen. Handelsbyen. Villavejen. Matriklen. Stuen. Sofaen. Den lettere intermistiske arbejdsstation. Mig og min bærbar. Tramper i arbejdsklaveret. Ligesom i går. I år. Sidste år. Omgivet af støvede potteplanter. Og ungernes brugte sokker der sorgløst ligger spredt henover stuegulvet. Den eneste lyd i lokalet er fingrenes dans på tastaturet. Hurtigt. Taktfast. Accelererer. Stopper brat. Bogstaverne lander i den forkerte rækkefølge. Så må tilbage og gentage sætningen. Flere gange. Fuld fart. Frem. Frem. Tilbage. Tastaturets klikken er nu øredøvende. Løfter hænder og blik. Neglene er blevet for lange. Igen. Længere end i går. Forsvinder ind i tanker om lyse nætter i sommerhuset. Den eneste tid på året hvor neglene vokser med samme iver. Dobbelt hast. Først nu indser jeg at det måske ikke er havgusen der får neglene til at vokse. Hurtigere. Snarere tiden der står stille. Dag. Uge. Måned. Det hele skete i går. I virkeligheden er der nærmest gået et år. Med dage der ligner hinanden. En blåmejse banker på ruden med sit næb. Istemmer rytmen fra mit tastatur. Hurtigt. Taktfast. Skålen med nødder er tom. Igen. Rejser mig. Smiler. Sender en lille hilsen retur. Fuglen er forlængst fløjet. Jeg vil gøre det samme så snart varmen vender tilbage. Mod sommerhuset. Med to prik i armen hvis alt går vel. Finde ro i at neglene vokser mens jeg intet nyt beretter fra fronten.

Kælken

En onsdag. Sneen falder. Endelig. I den lille provinsby. Kælker med mine piger. Indtil det bliver mørkt. Glade og trætte. I seng. Best. Day. Ever. Dagen efter. Torsdag. Sneen er væk. Desværre. Datteren på fire. Utrøstelig. Faren skal. Men kan ikke. Gøre noget ved sneen. Ser det i hendes øjne. Det starter nu. Første gang hun begynder at opleve. At far. Ikke er perfekt. Ikke kan løse alt. En halv time senere. Lidt Ramasjang og kanelknækbrød. Datteren har glemt alt om sneen. Faren til gengæld. Pakker kælken væk. Utrøstelig.

En onsdag. Sneen falder. Endelig. I den lille provinsby. Kælker med mine piger. Indtil det bliver mørkt. Glade og trætte. I seng. Best. Day. Ever.

Dagen efter. Torsdag. Sneen er væk. Desværre. Datteren på fire. Utrøstelig. Faren skal. Men kan ikke. Gøre noget ved sneen. Ser det i hendes øjne. Det starter nu. Første gang hun begynder at opleve. At far. Ikke er perfekt. Ikke kan løse alt.

En halv time senere. Lidt Ramasjang og kanelknækbrød. Datteren har glemt alt om sneen. Faren til gengæld. Pakker kælken væk. Utrøstelig.

Vinterdepression

Er taget på ferie. Barsel. Skal have brændt den sidste rest af inden den ældste begynder i skole. Til sommer. Hvor faste mødetider og skole-hjem-samtaler bliver nye kilder til stress i hverdagen. Men inden vi når så langt er vi flygtet til varmere himmelstrøg. En lille måned på den anden side af kloden. Håbet er at undslippe den snigende vinterdepression der presser sig på. Naivt. Måske. Men i år foregår den for første gang uden bleer. Og klapvogne. En helt ny oplevelse. Ferien. Inden jeg får set mig om vil jeg kunne sidde på en fortovscafe. Et sted. Nyde en croissant. Og en latte. Mens tøserne i min familie shopper. Noget tyder i hvert fald på at ungerne har det gen der skal til. Kan mærke vinterdepressionen langsomt fordufter. Glæder mig allerede nu til ferierne i fremtiden.

Er taget på ferie. Barsel. Skal have brændt den sidste rest af inden den ældste begynder i skole. Til sommer. Hvor faste mødetider og skole-hjem-samtaler bliver nye kilder til stress i hverdagen. Men inden vi når så langt er vi flygtet til varmere himmelstrøg. En lille måned på den anden side af kloden. Håbet er at undslippe den snigende vinterdepression der presser sig på. Naivt. Måske. Men i år foregår den for første gang uden bleer. Og klapvogne. En helt ny oplevelse. Ferien. Inden jeg får set mig om vil jeg kunne sidde på en fortorvscafe. Et sted. Nyde en croissant. Og en latte. Mens tøserne i min familie shopper. Noget tyder i hvert fald på at ungerne har det gen der skal til. Kan mærke vinterdepressionen langsomt fordufter. Glæder mig allerede nu til ferierne i fremtiden.

Stjerneskud

På jagt. Efter stjerneskud i den lokale park. I massivt søvnunderskud så tænker at jeg lige så godt kan blive oppe. Lidt endnu. En halv time med nakken tilbage. Ansigtet vendt. Halvvejs mod Karlsvognen. Og Cassiopeia. I mørket træder jeg i stort set lige så mange hundelorte som jeg ser stjerneskud. Tre styks. Begge oplevelser gør indtryk.

På jagt. Efter stjerneskud i den lokale park. I massivt søvnunderskud så tænker at jeg lige så godt kan blive oppe. Lidt endnu. En halv time med nakken tilbage. Ansigtet vendt. Halvvejs mod Karlsvognen. Og Cassiopeia. I mørket træder jeg i stort set lige så mange hundelorte som jeg ser stjerneskud. Tre styks. Begge oplevelser gør indtryk.